INSPIRATION: BOGREOLER/BOOKSHELVES
Billeder herfra
Jeg er i øjeblikket i gang med at finde frem til den bedste løsning til alle de bøger, som jeg gennem tidens løb har samlet sammen. De fleste står i en hvid IKEA-reol, men den er nu fyldt til randen, og de ca. 25 overskydende bøger står ved siden af reolen på min radiator (ikke særlig flot!). Jeg er egentlig kommet frem til, at løsningen på problemet skal være en kabel trommel i træ, hvorpå der skal sættes fire hjul (ligesom billede 6). Den skal selvfølgelig være så tilpas stor, at jeg kan bruge den til at spise ved, som jeg gør lige nu ved mit hvide IKEA sofabord. Jeg synes løsningen er genial, da det er et råt element, der blandes med min bløde feminine sofa. Det økonomiske aspekt er heller ikke at kimse af, da en trommel ikke kan koste alverden, hvis man har de rigtige kontakter, eller kan finde den i et genbrugscenter.
Resten af billederne er til inspiration – det kan være, jeg ikke er den eneste, som mangler inspiration til, hvordan alle bøgerne skal opbevares. Eller til opbevaring generelt.
Ingen kommentarer endnu