FILMANMELDELSE: 12 YEARS A SLAVE

x12-years-a-slave-poster.jpg.pagespeed.ic.4o6cfG9ert

12-yrs-610x250

12-years-a-slave-trailer-620x341

slave11n-9-web

12 years a slave

I går aftes var jeg i Bio City i Odense og se ovenstående film, “12 years a slave”. Jeg tog min veninde med, som egentlig var skyld i, at vi så netop den film. Hun havde nemlig hørt, at den havde fået gode anmeldelser.

Filmen er baseret på en rigtig hændelse, i dette tilfælde, Solomon Northups egen biografi fra 1853, der omhandler den veluddannede og frie familiefar, Solomon, der i 1841 vågner op i en fængselscelle, lænket. To mænd har bortført ham, frataget hans identitet og basale rettigheder. De har solgt ham til et liv som slave. At filmen er autentisk, gør blot filmen endnu mere sørgelig og barsk, og man stiller sig selv spørgsmålet “Hvordan skal han klare denne tortur?” tusinde gange i løbet at filmen. I filmen følger man slaven Solomon og hans kamp for at overleve, der både byder på gode stunder. Gode, når han bliver anerkendt for et utal af færdigheder, som han besidder, men også traumatiske oplevelser. Han bliver pint af slaveejeren, og må også piske andre slaver for at tilfredsstille ham. Han prøver ihærdigt at bevare sin værdighed som menneske, og netop dette gør filmen utrolig relevant.

Personligt, er jeg sikker på, at jeg ikke har set en så barsk film før. Der var specielt scenen, hvor Solomon tvinges til at piske en anden kvindelig slave, hvor jeg fik kvalme over det ubegribelige syn. Det er nemlig karakteristisk for filmen, at den ikke holder noget tilbage, eller kun overfladisk viser, hvilken pinsel disse slaver er igennem. Alt bliver vist, og man har svært ved at begribe, at dette rent faktisk er sket i virkeligheden.

Trods dette, er filmen i den grad anbefalelsesværdig. Det er fornuftigt at se en sådan film, så man kan få et reelt indblik i, hvilke forhold slaverne levede under. Jeg er dog af den holdning, at det ikke er en film jeg behøver at se igen, det er trods alt for meget af det gode.

NY HEADER

cropped-BLOG1.jpg

Som du nok kan se, så er der kommet en ny header her på bloggen. Grunden er den, at jeg ikke helt kunne forenes med, at mit navn absolut skulle være synlig på den, og så gav jeg mig til at “lege” lidt med redigeringsprogrammet Picasa. Det kom der ovenstående tryk ud af, og det vil fungere som header, med mindre jeg finder på noget bedre 🙂

Det, som jeg godt kan lide ved dette tryk er, at det ikke er helt perfekt, flugter ikke ved linje alle vegne. Jeg er selv perfektionist, så dette er et udtryk for min lidt mere kreative side. Jeg har i øvrigt valgt et marmor-tema, idet jeg er vild med marmor. – That’s it!

IF I WAS A RICH GIRL

Desktop

Tee fra Helmut Lang, her / blazer fra Saint Laurent, her / sko fra Chloé, her / nederdel fra Saint Laurent, her

Hvis jeg havde haft planer om at tage ud og svinge med hofterne i aften ville jeg ønske, at jeg kunne iføre mig disse items. Men nu er jeg desværre ingen “rich kid”, men bare en  fattig studerende, så det må forblive i min fantasi indtil videre. I øvrigt har jeg slet ikke tid til så meget pjat og halløj, da jeg arbejder hårdt for at tjene penge til lige netop lidt luksus som ovenstående jo oser af.

ALICE JOHNSSON

apartment_4

apartment_8

apartment_9

apartment 1

apartment 2

apartment 3

Lad mig præsentere for jer, Alice Johnsson, svensk fotograf. Jeg har ikke kun valgt at have hende med i dette indlæg fordi vi deler samme navn, men fordi hun inspirerer mig – der tager billeder på hobbyplan – til at eksperimentere lidt mere. Specielt hendes vinkler på billederne er jeg vild med.

Hun fotograferer både indenfor mode, arkitektur, interiør og meget andet. Tag et kig på hendes billeder her og her.