x12-years-a-slave-poster.jpg.pagespeed.ic.4o6cfG9ert

12-yrs-610x250

12-years-a-slave-trailer-620x341

slave11n-9-web

12 years a slave

I går aftes var jeg i Bio City i Odense og se ovenstående film, “12 years a slave”. Jeg tog min veninde med, som egentlig var skyld i, at vi så netop den film. Hun havde nemlig hørt, at den havde fået gode anmeldelser.

Filmen er baseret på en rigtig hændelse, i dette tilfælde, Solomon Northups egen biografi fra 1853, der omhandler den veluddannede og frie familiefar, Solomon, der i 1841 vågner op i en fængselscelle, lænket. To mænd har bortført ham, frataget hans identitet og basale rettigheder. De har solgt ham til et liv som slave. At filmen er autentisk, gør blot filmen endnu mere sørgelig og barsk, og man stiller sig selv spørgsmålet “Hvordan skal han klare denne tortur?” tusinde gange i løbet at filmen. I filmen følger man slaven Solomon og hans kamp for at overleve, der både byder på gode stunder. Gode, når han bliver anerkendt for et utal af færdigheder, som han besidder, men også traumatiske oplevelser. Han bliver pint af slaveejeren, og må også piske andre slaver for at tilfredsstille ham. Han prøver ihærdigt at bevare sin værdighed som menneske, og netop dette gør filmen utrolig relevant.

Personligt, er jeg sikker på, at jeg ikke har set en så barsk film før. Der var specielt scenen, hvor Solomon tvinges til at piske en anden kvindelig slave, hvor jeg fik kvalme over det ubegribelige syn. Det er nemlig karakteristisk for filmen, at den ikke holder noget tilbage, eller kun overfladisk viser, hvilken pinsel disse slaver er igennem. Alt bliver vist, og man har svært ved at begribe, at dette rent faktisk er sket i virkeligheden.

Trods dette, er filmen i den grad anbefalelsesværdig. Det er fornuftigt at se en sådan film, så man kan få et reelt indblik i, hvilke forhold slaverne levede under. Jeg er dog af den holdning, at det ikke er en film jeg behøver at se igen, det er trods alt for meget af det gode.