NYT FRA ROYAL COPENHAGEN

ROYAL

 

“Riflet Contrast” er navnet på det nye porcelænskrus, som Royal Copenhagen har sat i produktion. Jeg fik nyheden på mail, og syntes, at de var så fine, at de skulle vises frem her på bloggen. Jeg lader RC tale for sig selv:

“Det hårde porcelæn er overtrukket med blød silikone, mens stærke farver står i skarp kontrast til den skinnende hvide overflade. Riflet Contrast er fyldt med kontraster og Royal Copenhagens originale bud på, hvad innovativt design kan gøre for en praktisk indretning som for eksempel et krus. 

 Riflet Contrast krusene findes i flere af regnbuens farver, og de kan kombineres, som du lyster. Du kan vælge en stribe ensfarvede – enkelt og smagfuldt – men du kan også matche to eller tre farver til et af Royal Copenhagens stel – for et mere modigt udtryk. Eller du kan gå hele vejen med et farvestrålende mix af hele paletten. Uanset hvad, så er krusene så dekorative, at du roligt kan lade dem stå fremme som en del af din boligindretning – også når de ikke er brug.  

 For første gang i Royal Copenhagens historie er materialet silikone blevet brugt. Silikonen er praktisk, når man skal holde om et varmt krus, men formålet var først og fremmest at skabe en serie af originale krus, der matchede boligindretningen i moderne hjem. Det lykkedes for designeren H.C Gjedde, og i 2007 blev serien af Riflet Contrast krus introduceret på det danske marked. 

 Men selv om serien er moderne, så er det riflede porcelæn en historisk hjørnesten i Royal Copenhagens tradition. Den riflede form stammer helt tilbage fra det 19. århundrede og kommer oprindeligt fra det klassiske Musselmalet Riflet, som fik sit navn efter muslingens riflede skal. Siden er riflerne med succes blevet genfortolket i blandt andet Blå Mega Riflet, Sort Mega Riflet og Riflet Platin.

 Stellet består af krus i 15 forskellige stærke farver: Chokolade, grøn, gul, koral, lavendel, Mega blå, opal, orange, latte, hindbær, scarlet rød, skovgrøn, turkis og antracit. Og espressokopper i farverne chokolade, grøn, latte, mega blå, blomme, hindbær, sky og gul.” – Royal Copenhagen.

Er man, ligesom jeg, hooked på disse fine krus i innovativt design, så kan de erhverves for 99 kr (lille model) og 149 kr. (stor model) lige her.

 

MINUS FARVER – MER’ NORMANN COPENHAGEN

BLOG1

 

Kedeligt, klinisk, trist – disse er ord, som mange nok ville forbinde med ovenstående farveskala. Hvorfor nu fokusere på det sort-hvide når nu, at sommeren er på vej? Ja, jeg ved, hvad I tænker. MEN, jeg må altså hylde denne del af farveskalaen, og ikke mindst, Normann Copenhagen. Jeg er vild med stort set alt, hvad det brand publicerer. Og dette sort-hvide tema, som de blandt andet fokuserer på via deres hjemmeside, er for mig at se lige så skarp og gennemført som deres andre produkter i farver. Dette sort-hvide tema repræsenterer en ren, simpel og skarp sort-hvid-stil og en orden, som jeg er vild med. Jeg er personligt et ordensmenneske, og kan lide, at mit hjem præsenterer sig så godt som muligt. Jeg må hellere afsløre, at jeg dog ikke kører hardcore sort-hvid-tema hjemme hos mig, men nærmere: prop-alt-hvad-du-kan-ind-i-dit-kollegieværelse-temaet. Dog, synes jeg, at den sort-hvide stil som basis for sin indretning er unik. For her er det muligt at tilføre de farver, som man har lyst til, men dog stadig ved at farvekoordinere tingene (okay, nu lyder jeg for alvor som et ordensmenneske). Ved farvekoordinering mener jeg, at man ikke starter ud med at holde væggene hvide, og møblerne sort/hvide, og så tilfører en masse farver. For mig at se, er man nødt til at skabe balance mellem det det neutrale (sort-hvid) og farveladen. Det kræver en del omrokering, spekulationer, fejltagelser, og jeg kunne blive ved. Men med Normann Copenhagens fine boligartikler i sort-hvid-tema, skaber man let en overskuelig start for sin indretning. Så endnu engang, vil jeg slå et slag for det sort-hvide, der ikke bare forsvinder hen og bliver neutral, men som netop komplimenterer farverne – og sig selv.

Se sort-hvid-temaet på Normann Copenhagens hjemmeside, lige her.

STORSLÅET RESIDENS I DEN MEXIKANSKE NATUR

house 1

house 2

house 3

house 4

house 5

house 6

house 7

house 8

house 9

house 10

house 11

house 12

house 13

house 14

 

“Casa Narigua”, hedder huset. Med sin placering midt i det mexikanske landskab, midt i den frodige natur og på kanten af bjergene (bogstaveligt talt), tager den sig ud som et kunstværk. Trods dens placering midt i naturen, uden kig til naboer og andre bebyggelser, der får huset til at skille sig ud fra mængden, giver husets facade i pigmenteret beton og de den store panorama udsigt netop det look, der får huset til at falde i med naturen.

Det fine miks mellem moderne og antikke møbler giver indretningen den varme, som er nødvendigt som kontrast til de store facader i beton. Det får huset til ikke bare at ligne et udstillingshus, men et beboeligt hus med hjertevarme. Det store designproblem med denne residens, var placeringen midt i naturen. For selvom udsigten er ubeskrivelig, midt i det nordlige Mexico, giver placeringen også en udfordring i forhold til at ville respektere det eksisterende økosystem. Derfor har man valgt at løfte huset, så det nærmest svæver over træerne.

Tænk sig, at tage på ferie her, og nyde den flotte udsigt med et glas rosé. Man kan næsten høre fuglene synge, og vandet risle…

Huset er i øvrigt 7875sqm og ligger i El Jonuco, altså i det nordlige Mexico.

Se artiklen og billederne af huset her