NYHED FRA HOLMEGAARD: URANIA

Skærmbillede 2015-04-24 kl. 19.45.42Source

Forleden sad jeg og læste i det nye BO BEDRE magasin. Det i sig selv var ikke overraskende, men det var den reklame, jeg fandt på bagsiden af magasinet som jeg tilfældigt nærstuderede. Her fandt jeg en Holmegaard reklame for ovenstående design: Urania, en mundblæst lydforstærker. Urania kan bruges til både iPhone 4, 5 og 6 og kan tages med overalt. Læs mere om glaskunstneren Aric Snee, der står bag designet, lige her.

Jeg kan rigtig godt lide dens gennemsigtige, enkelte og umiddelbart lette design. Den kan passe ind i ethvert hjem og fylder ikke ret meget. Tilmed, bryder den med den traditionelle lydforstærkers udformning. Den er nemlig ofte firkantet og højtalerne fungerer ofte som en bevidst del af designet. Tilmed skjuler traditionelle lydforstærkere ledninger, knapper mv. inde bag deres ydre. Urania derimod, skjuler intet. Den indeholder hverken ledninger, knapper eller tekniske løsninger. Det er dermed ikke tekniske mekanismer, der skaber god lyd, men designet i sig selv.

Når man nu alligevel har klikket sig ind forbi Holmegaards hjemmeside, så synes jeg, man også skal se nærmere på de andre nyheder, som er landet på siden. Der er så mange fine, elegante vaser, glas, lysestager og så videre!

Dette er ikke et samarbejde mellem Holmegaard og bloggen, men blot et indlæg, der er skrevet af ren interesse. 

Follow my blog with Bloglovin

DIY: ANDERLEDES “KUNST” TIL VÆGGEN

Jeg er – indrømmet – ret afhængig af at læse interiør magasiner. Det gælder både BO BEDRE, RUM, ELLE Decoration, Mad og Bolig osv. Jeg er bliver virkelig inspireret af at læse i sådanne magasiner. Men, hvad der også tiltrækker mig mindst lige så meget, er forsiden på magasinerne! Jeg er en sucker for lækre billeder. Og det karakteriserer bestemt de førnævnte magasiner: de har de smukkeste forsider. Så hvad gør man så, når man har læst magasinerne og ikke ved hvad man skal stille op med dem (udover at stable dem og bruge dem som bord, eller at placere dem i en magasinholder) ?? Man klipper selvfølgelig forsiden ud af magasinet og indrammer den…

Billeder2Billeder1

 

…og, vupti, så har man – ganske gratis – kreeret ny “kunst” til hjemmet.

Dette er muligvis verdens nemmeste DIY projekt, men hvem har sagt, at sådanne projekter skal være svære?

 

 

Follow my blog with Bloglovin

SKAB HYGGE I INDRETNINGEN MED LYSKÆDER

 

Denne lørdag byder på inspirations billeder med lyskæder. Jeg er personligt ret vild med dem, idet de selvfølgelig som det første giver ekstra lys, men også lidt hygge til indretningen. Jeg mener ikke, der er nogle former for regler for, hvordan de skal hænges op. Det er nemlig de forskellige opsætninger af lyskæderne, der giver indretningen et personligt touch. Jeg vil meget gerne erhverve mig en sort lyskæde, som jeg mener ville give lidt kontrast til mine hvide vægge i lejligheden. Jeg har set, at man kan finde dem for eksempel her, men er ikke sikker på, at jeg vil give den pris for dem. Det må kunne findes billigere andet steds! Tips modtages med kyshånd.

God weekend!

7 6 SONY DSC 4 3 2 1

 

Source: 1/2/3/4/5/6/7

 

 

 

Follow my blog with Bloglovin

DAGENS TIP: WEEKENDTILBUD HOS RIKKI TIKKI SHOP

woo1 woo3SOURCE

Jeg har i dag modtaget et brev fra webshoppen Rikki Tikki. Dette i sig selv er jo ikke noget nyt, men tværtimod det tilbud, der fulgte med. I denne weekend kan man nemlig erhverve sig ovenstående WOOFit JAM. Den transportable stereo højtaler tilbyder stor lyd på farten, og kan bruges trådløst overalt. Med højtaleren kan du nemt afspille musik fra din smartphone eller computer med bl.a. Bluetooth. Den kan tilmed tilkobles dit Hi-Fi system.

Vær opmærksom på, at tilbuddet gælder så længe lager haves.

Jeg har i øvrigt først for nylig fået øjnene op for Rikki Tikki Webshoppen. Dette ærger mig, idet den tilbyder et væld af produkter inden for interiør, smykker mm. Selve webshoppens grafiske udtryk er også meget tiltalende. Jeg er for eksempel ret vild med deres farvetema, der er holdt i pastelfarver. Dette indlæg er ikke et samarbejde med Rikki Tikki, men blot et indlæg, som er skrevet udelukkende på grund af interesse.

Follow my blog with Bloglovin