NYHEDER FRA CAHETU.DK

DAGENS LEJLIGHED: INDBYDENDE PERLE

B 1

B 2

B 3

B 4

B 5

B 6

B 7

B 8

B 9

B 10

B 11

B 12

 

Jeg følger efterhånden utallige sider med inspiration til boligen. Langt det meste fanger ikke min opmærksomhed, og forsvinder blandt alt andet jeg lægger bag mig. Der er dog nogle indlæg, der får mit hjerte til lige at give det ekstra slag. Ovenstående lejlighed er et af dem. Lejligheden ligger i Göteborgområdet, og viser på fineste vis, at man ikke kun med dyre designermøbler kan imponere med sin indretning. Denne lejlighed bærer præg af stil, men også af, at der faktisk bor nogen her, som har indrettet en funktionel lejlighed. Det er lejligheder som denne, der får et plus i min inspirations bog, fordi det ikke udelukkende er de materielle ting, jeg falder for. Det er lige så meget stemningen. Det er atmosfæren. En lejlighed må gerne være stilfuld, men giver altså som førnævnt det der ekstra, hvis man har gjort plads til at man også skal leve her.

Jeg er i øvrigt vild med den fine altan der er adgang til fra soveværelset. Der er næsten noget fransk idyl over det. Og så har denne lejlighed til perfektion skabt det element i lejligheden, som jeg er så hovedkuls forelsket i – den rå mur. Hvor gennemført er den ikke lige, placeret i køkkenet? Det er overraskende elementer som denne, der får lejligheden til at skille sig ud. På den fede måde.

Billederne er fundet på stadshem.se, og man kan yderligere finde billederne her, hvor jeg stødte på dem.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYHEDER FRA CAHETU.DK