MINUS FARVER – MER’ NORMANN COPENHAGEN

BLOG1

 

Kedeligt, klinisk, trist – disse er ord, som mange nok ville forbinde med ovenstående farveskala. Hvorfor nu fokusere på det sort-hvide når nu, at sommeren er på vej? Ja, jeg ved, hvad I tænker. MEN, jeg må altså hylde denne del af farveskalaen, og ikke mindst, Normann Copenhagen. Jeg er vild med stort set alt, hvad det brand publicerer. Og dette sort-hvide tema, som de blandt andet fokuserer på via deres hjemmeside, er for mig at se lige så skarp og gennemført som deres andre produkter i farver. Dette sort-hvide tema repræsenterer en ren, simpel og skarp sort-hvid-stil og en orden, som jeg er vild med. Jeg er personligt et ordensmenneske, og kan lide, at mit hjem præsenterer sig så godt som muligt. Jeg må hellere afsløre, at jeg dog ikke kører hardcore sort-hvid-tema hjemme hos mig, men nærmere: prop-alt-hvad-du-kan-ind-i-dit-kollegieværelse-temaet. Dog, synes jeg, at den sort-hvide stil som basis for sin indretning er unik. For her er det muligt at tilføre de farver, som man har lyst til, men dog stadig ved at farvekoordinere tingene (okay, nu lyder jeg for alvor som et ordensmenneske). Ved farvekoordinering mener jeg, at man ikke starter ud med at holde væggene hvide, og møblerne sort/hvide, og så tilfører en masse farver. For mig at se, er man nødt til at skabe balance mellem det det neutrale (sort-hvid) og farveladen. Det kræver en del omrokering, spekulationer, fejltagelser, og jeg kunne blive ved. Men med Normann Copenhagens fine boligartikler i sort-hvid-tema, skaber man let en overskuelig start for sin indretning. Så endnu engang, vil jeg slå et slag for det sort-hvide, der ikke bare forsvinder hen og bliver neutral, men som netop komplimenterer farverne – og sig selv.

Se sort-hvid-temaet på Normann Copenhagens hjemmeside, lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STORSLÅET RESIDENS I DEN MEXIKANSKE NATUR